Bag om Ungeministeriet

Mærkesager og ungepolitik

Ideen om Ungeminsteriet kom til verden på et møde hos Gunvor og DSU Taastrupkredsen om unge, kultur og klima. Her blev der sat fokus på, at mange unge i dag er så pressede og derfor kaldes den ulykkeligste generation i nyere tid. At vi ikke er gode nok til at se og forstå unge som kulturaktører og forbrugere samt deres værdi for fremtidens demokrati og civilsamfund. Lokalt, nationalt og globalt. 

De unge bærer fremtiden på deres skuldre. Og de ser ind i en virkelighed, hvor der om få år vil være færre til at bære flere og mere. Vi skal derfor sikre, at unge kommer godt ind i voksenlivet. Ud fra denne diskussion udsprang ideen og kampagnen “Ungeministeriet”, som ønsker at sætte mere politisk fokus på unge, deres hverdag og fremtid herunder oprettelsen af et ungeministerium.

Stiftere og initiativtagere

Gunvor Wibroe, Folketingskandidat for Taastrupkredsen (S), opstillet i hele Københavns Omegn samt Rådmand på Frederiksberg.

DSU Taastrupkredsen: Erik Unold-Andersen, Alexander Juul Christoffersen og Otto Rasmussen.

Medstiftere

Solveig Røndal-Liniger, tidl. formand for DSU Frederiksberg. 

Asta Mathilde Mølstrøm, tidl. formand for DSU Frederiksberg.

Johnni Maarup Andersen, formand for Socialdemokratiets Regnbuenetværk.